Rainer Spehl

Originalitet er kendetegnende for det arbejde Rainer Spehl beskæftiger sig med. Designpriser fra Canada, Japan, Kina og USA står allerede i pokalskabet, hvilket har bragt Rainer Spehl langt inden for møbelkunsten. De elegante og autentiske strukturer efter egetræets lange levetid er hovedinspiration når Rainer Spehl laver sin Wooden Case til MacBook 13”, 15” og 17”. 


Rainer-Spehl-Royal-Academy-of-ArtsPersonen Rainer Spehl

Rainer Spehl ser sig selv som tværfaglig kunstner, der navigerer mellem håndværk, design og kunst. I sit arbejde fascineres han af forskellige former for materialer og søger hele tiden at kombinere disse i målet om at finde nye og innovative design løsninger. Rainer Spehl (1971) er født i den tyske by Neuss og har siden 2004 levet og arbejdet  i Berlin. Siden sin afgang fra “The Royal College of Art” i London, med en Master degree i møbel- og produkt design, har Rainer Spehl skabt flere kreationer, der er blevet anerkendt verden over. Stolen “qoffee stool”  var hans første succes, der blandt andet blev udstillet New York Contemporary Furniture Fair.


TankenRainer-Spehl-qoffee stool

Rainer Spehl designer hovedsagligt skræddersyede koncepter til butikker samt møbler og interiør til private. Det seneste skud på stammen i Rainer Spehls produktsortiment er Wood case laptop coveret. Ideen Wooden Case opstod som så mange andre gode opfindelser på baggrund af et personligt behov. Efter en længere verdens rejse købte Spehl en MacBook computer og havde brug for at beskytte den på sin videre rejse. I forbindelse med et byggeri tog Rainer Spehl nogle pladeraster og ideen til Wooden case blev skabt. Efter sin rejse tog han ideen med hjem til sit værksted i Berlin og raffinerede designet til sin unikke stil. 


Rainer-Spehl-Concept-StoreHåndværket

Rainer Spehl arbejder hands-on med alle sine møbler, covers og udstillingers design. Porteføljen omfatter messestande og produktdisplays for kunder som Nike Stone Island, Dior og Gucci, alt sammen lavet i sit værksted i Berlin.

Hans design viser en stærk interesse for håndværk og måden hvorledes det bliver udført. Valget af materiale, detaljer og indarbejdelse af omgivelserne er karakteristiske for hans arbejde, som har til formål at være af højeste standard og funktionalitet.



MaterialetRainer-Spehl-Egetrae

Egetræ, læder indlæg, messing beslag og magnetisk lukkemekanisme er  komponenterne i Wooden Case der alle bliver produceret i værkstedet i Berlin.  Egetræet består af massiv eg og fineret krydsfiner med mørk læder indlæg for at beskytte MacBook’en mod ridser og skrammer. Egetræet er håndolieret, hvilket har til formål at beskytte coveret mod snavs og fugt. De to magneter er en praktisk og elegant måde at lukke træcoveret på og gør det til en genstand, som er nem at have stående som fast interiør på kontorbordet.

Egetræ er ekstremt hårdt og stærkt og indeholder stoffer, der i naturen gør at egetræet er modstandsdygtigt overfor svamp, råd og insektangreb. Dette bevirker at egetræet har en lukket struktur, der gør at computer coveret er vand- og snavs afvisende.