Lær 5 smarte tricks med dine Apple AirPods

Oprettet den april 22, 2020 af Caroline Pedersen | 0 kommentarer

Med de smarte Apple AirPods får du god lyd uden at skulle bekymre dig om en ledning. De små simple høretelefoner har ingen knapper eller synlige indstillinger, dog kan du gøre en masse med dem, så de passer din hverdags bedst muligt.

Læs her vores top 5 tricks med dine Apple AirPods på din iPhone

 

 

1. Indstil trykfunktionerne

Apple AirPods har ikke nogen deciderede knapper, men ved at dobbelt trykke på høretelefonerne, kan du få dem til at gøre bestemt funktioner. Du kan bruge Siri til at styre dit lydindhold, ændre lydstyrken eller en af de mange andre ting, Siri kan. Du kan også indstille funktionen til at afspille, stoppe eller sætte dit lydindhold på pause. Derudover kan du gå videre og tilbage i musiknumre. Du bestemmer selv hvilke 2 funktioner dine AirPods skal kunne gøre under Indstillinger > Bluetooth > tryk på det lille “i” ved siden af dine AirPods hvor du herefter vælge den bestemte funktion for venstre og højre AirPod.

 

 2. Få besked om hvem der ringer og besvar opkald

Hvis nogle ringer til dig mens du har dine AirPods i ørene, kan du få Siri til at nævne, hvem opkaldet kommer fra. Så behøver du slet ikke at finde din iPhone frem for at besvare opkaldet, da du derudover også nemt kan dobbelt tappe på en af dine AirPods for at besvare og afslutte selve opkaldet. Inden under Indstillinger > Telefon > Meddel om opkald vælger du ’Kun hovedtelefoner’, så vil Siri fortælle dig, hvem der prøver at ringe til dig.  

3. Opret hurtigt forbindelse til dine AirPods

AirPods høretelefoner burde automatisk oprette forbindelse til din primære enhed lige så snart du åbner etuiet, men nogle gange fungerer det ikke perfekt. Du kan heldigvis nemt forbinde dem manuelt fra AirPlay-menuen. Den hurtigste måde at komme dertil på, er ved at gå ind i kontrolcenteret og herefter trykker på dit lydindhold. Tryk derefter på AirPlay-knappen øverst til højre, som så vil vise dine tilgængelige enheder. Tryk på AirPods for at oprette forbindelse til dem.

 

4. Find dine forsvunden AirPods

Der er stor sandsynlighed for at du på et eller andet tidspunkt har forlagt dine AirPods høretelefoner og ikke helt kan huske, hvor de ligger henne. Ved at aktivere ’Find iPhone’ på din iPhone kan du på et kort se, hvor de befinder sig henne. Har du dog bare forlagt dem hjemme, kan du på app’en trykke på ”Afspil Lyd”, så vil dine AirPods giver lyd fra sig, så du nemt kan finde dem igen.

 

5. Lyt med to par AirPods på én gang med iOS 13

Med Apples nye feature ”Audio Sharing” på iPhone kan du tilslutte to høretelefoner på en gang, så både du og en ven kan høre musik sammen eller se en film på farten. Sørg først for at begge AirPods høretelefoner i forvejen har dannet en Bluetooth forbindelse med din iPhone, så den kan genkende dem. Herefter, for at tilslutte dem på en gang, åben op for dit kontrolcenter, gå ind på dit lydindhold og tryk på ’AirPlay’ knappen i øverste højre hjørne. Her vil du kunne se dine to AirPods på listen. Tryk på den ene, derefter den anden, for at danne par med dem begge

 

 

 

Placeret i


Næste

Tidligere

Tilføj en kommentar

Kommentarer sendes til godkendelse før de vises