5 råd til at finde det billigste lån

Oprettet den juli 30, 2015 af Caroline Pedersen | 0 kommentarer

 

At finde et billigt lån kan for mange mennesker være en ordentligt mundfuld. Mange svære begreber kombineret med et uigennemsigtigt marked, gør det svært. Her får du 5 gode råd til at finde det billigste lån.

 

Lånemarkedet er for mange mennesker svært at gennemskue. Det er synd, fordi det gør, at alt for mange tager dyrere lån end nødvendigt. Og der kan faktisk være rigtig mange penge at spare på at sætte sig lidt ind i tingene. Læs disse 5 råd om at låne penge, og bliv bedre stillet næste gang, du skal foretage et lån.

 

1. Undersøg flere udbydere/banker

Det er ikke rocket science, men hvad enten det drejer sig om boliglån, kviklån eller traditionel forbrugslån, er det et must, at du undersøger flere banker, og ikke blot vælger den første og det bedste.

 

Husk, at det ikke koster noget at få et lånetilbud, så du kan ligeså godt indhente flere, for derved at skabe et godt sammenligningsgrundlag. Du bør således indhente minimum tre lånetilbud.

 

2. Kig efter ÅOP

ÅOP står for årlige omkostninger i procent, og er et begreb, der fortæller et låns pris, når alle omkostninger medregnes. Du vil begå en kæmpe fejl, hvis du udelukkende kigger efter rentesatserne, da disse ikke er de eneste omkostninger ved et lån.Ved ÅOP medregnes omkostninger omkostninger til eksempelvis administrations - og stiftelsesomkostninger. Bemærk, at alle låneformidlere er forpligtet til at oplyse ÅOP på deres lån.

 

3. Sammenlign ikke på månedlig ydelse

Hvis du får tilbudt et lån med en lav ydelse, er det ikke ensbetydende med, at det er det billigste. Det kan nemlig være udtryk for, at lånets løbetid blot er forlænget, og på den måde kan være det dyreste, selvom det synes billigst.

 

Er ydelsen måske nogle hundrede kroner lavere på det ene lån frem for det andet, skal du huske at tjekke om låneperioden er længere, for ellers kan det vise sig, at det alligevel er det dyreste lån, du vælger.

 

4. Du kan få gratis kviklån

Først og fremmest skal det pointeres, at det ikke anbefales, at du foretager et kviklån. Er du alligevel nødsaget til det, skal du vide, at du kan få et sådan, uden at skulle betale omkostninger. Det betyder helt konkret, at det er muligt at låne eksempelvis 3.000 kr. og kun betale dette beløb tilbage uden ekstra omkostninger.

 

5. Brug overskydende penge til at afdrage på gælden

Har du overskydende penge på kontoen når måneden er omme, er det en god idé at bruge til dem på at afvikle på din gæld. Ved at gøre det, bliver dine renteomkostninger lavere, og dit lån således billigere.

 

Derfor vil det være en god idé at undersøge, om du kan skære ned på nogle af dine andre udgifter, for således at kunne afdrage hurtigere på gælden. Det kan eksempelvis være et billige mobilabonnement, løbe på landevejen i stedet for i fitnesscentret mv.

 

Det kan have stor indflydelse, hvis du eksempelvis kan “finde” nogle hundrede kroner ektra til afvikling af gælden.

 

 

 

 

Placeret i Tips og tricks


Næste

Tidligere

Tilføj en kommentar

Kommentarer sendes til godkendelse før de vises