Forskellen på iPhone 6 og iPhone 6s

Oprettet den januar 04, 2016 af Caroline Pedersen | 0 kommentarer

Her får du et overblik over de ydre og indre forskelle på iPhone 6 og iPhone 6s

 

Ydre forskelle på iPhone 6 og 6s

Designmæssigt er der sket nogle ændringer ved den nye iPhone 6s. Apple holder stadig telefonen i aluminium og glas med en 4,7 tommer skærm, men den nye alminuimlegering på iPhone 6s gør telefonen meget mere robust end nogen anden iPhone og derudover er Retina HD-skærmene fremstillet i stærkere dækglas end før. Både pixeltætheden og skærmopløsningen er stadig den samme ved begge telefoner. 

Farvemæssigt findes iPhone 6s i 2 andre farver udover sølv og space grey, som iPhone 6 kan findes i. Nu kan telefonen også fåes i guld og rosaguld.

Størrelsesmæssigt, er de 2 iPhones ens, og man kan derfor bruge de samme covers og sleeves til begge iPhones. Se vores udvalg her

Indre forskelle på iPhone 6 og 6s

For at finde de spændende opdateringer ved iPhone 6s, skal vi kigge indad. IPhone 6s er udstyret med en kraftigere processor, nemlig Apples 64-bit A9-processor med M9-bevægelseshjælpeprocessor, der gør den hurtigere end forgængerne, som har en 64-bit A8-processor indbygget. Den yderst avancerede mobilprocessor benyttes også i stationære computere og den overordnede CPU-ydeevne bliver forbedret med op til 70 procent og den grafiske ydeevne med helt op til 90 procent sammenlignet med den forrige generation

iPhone 6s er blevet hurtigere end den foregående telefon, da den har fået den nye 4G LTE Advanced. Dette gør at mobilen er dobbelt så hurtigt, når den er tilsluttet Wifi, og understøtter hele 23 LTE-bånd, så man får en bedre roaming i hele verden. Da iPhone 6s også understøtter hurtigere trådløse forbindelser, bliver opkald også foretaget i højere kvalitet og bliver derfor mere klar og tydelige.   

iPhone 6s har også fået en smart ny funktion, hvor skærmen kan mærke, hvor hårdt du trykker. 3D Touch, som dette hedder, er en helt ny måde at interagere med din telefon på, da du bogstavligtalt får en ny dimension ved din iPhone-oplevelser og det skaber en masse nye muligheder.   

Kamera

Apple har forbedret bagkameraet på den nye iPhone 6s til et 12 megapixel i stedet for foregængerens 8 megapixel kamera. Dette gør, at man nu kan opleve sine billeder på en ny og mere levende måde. Udover det har Apple tilføjet en ny avanceret sensor, en ny billedsignalprocessor, den nyeste pixelteknologi, Focus Pixels, forbedret lokal “tone mapping” og optisk billedstabilisering. Alt dette gør, at du kommer til at kunne tage de mest imponerende billeder, du nogensinde har taget.  

Frontkameraet er også blevet forbedret med et 5 megapixel kamera i stedet for 1,2 megapixel kamera, som findes på forgængerende. De nye FaceTime HD-kamera er perfekt til selfies og ved hjælp af de nye Live Photos kan kameraet fange de diskerete øjeblikke og detaljer, som ikke ses på stillbilledet. Derudover har telefonen også Retina Flash, som giver den perfekte belysning til billedet, uanset hvilke omgivelser du er i. Alt dette kan ses på den flotte Retina HD-skærm, som fuldender oplevelsen. 

 

Placeret i FAQ, iPhone


Næste

Tidligere

Tilføj en kommentar

Kommentarer sendes til godkendelse før de vises