iPhones dør i frostgrader

Oprettet den februar 13, 2012 af Caroline Pedersen | 0 kommentarer

iPhone Kulde i København

iPhones begynder allerede at miste pusten når den bliver mellem -5 og -10 grader kold , og når temperaturen ned omkring de -20 risikere du direkte at den bliver ødelagt. Heldigvis har det ikke været så koldt herhjemme endnu, og vejret ser da også ud til at skulle blive bedre snart, men indtil er her lige et par tips omkring at passe godt på din iPhone i kulden.  Den værste kulde ser ud til at være overstået, men der går jo desværre nok en måned eller to endnu før foråret rigtigt kommer. Det er desværre skidt for din iPhone.


Fejler allerede ved -5 grader
Ifølge Apples specifikationer er iPhonen funktionsdygtig mellem 0 og 35 grader. Da det i gennemsnit er under frysepunktet halvdelen af året i Finland, besluttede den finske division af PCWorld at teste, hvordan forskellige smartphones fungerede i frysegrader. Allerede ved -5 grader meldte iPhonen sim kort fejl, og ved -10 meldte telefonen fladt batterier og lukkede.
 

Et andet problem ved den hårde kulde er at ekstreme temperatursvingninger også er skadelige for iPhonen. Kommer du f.eks. fra en længere tur udenfor, hvor telefonen har nået at blive rigtigt kold og så direkte ind foran pejsen kan der dannes kondens inden i telfonen, hvorved den højst sandsynligt også bliver ødelagt.


Dækkes ikke af garantien   
Da Apple selv specificere at telefonen ikke skal bruges ved kuldegrader, dækker garantien ikke hvis din iPhone går i stykker eller bliver skadet som følge af brug i kuldegrader. 

Slå frosten hårdt til er det derfor vigtigt at tænke over, hvor man har sin iPhone. F.eks. er inderlommen et bedre sted end en ydrelomme, da din kropsvarme vil holde telefonen varm. Foretrækker du alligevel at have telefonen i en ydrelomme (så du nemt kan komme til den), og skal du samtidigt være ude i længere tid er det en god idé at have den i et cover eller sleeve der isolere lidt mod kulden. Her er uld eller læder er foretrække, men selv et plastic cover er også bedre end ingenting. Men i sidste ende er inderlommen nok det bedste råd, idet iPhonen ikke generere ret meget varme når den er på standby, hvorved der ikke er så meget varme at isolere. Er det ekstremt koldt, eller regner eller sner, anbefales det også at du venter med at tage telefonen til du er indenfor igen.

Forhåbentligt er den værste kulde ved at være ovre, men skulle frosten slå hårdt til igen så pas godt på din iPhone! Måske du skulle overveje et lækkert iPhone cover fra CoverMe

 

 

Placeret i iPhone


Næste

Tidligere

Tilføj en kommentar

Kommentarer sendes til godkendelse før de vises