Forskellen på iPhone 7 og iPhone 8
Set udefra er der ikke meget forskel på iPhone 8 i forhold til fodgængeren iPhone 7. Udover at designet er blevet ændret med et nyt eksklusivt glasindpakning, er der kun lavet få ændringer ved kamera, chip og batteri. Få et overblik over de ydre og indre forskelle her.
Ydre forskelle
Den største designmæssige forskel er det nye glasdesign, som den nye generationer af iPhones har fået. Glasset, der benyttes både foran og bagved til en iPhone 8, er det mest holdbare glas nogensinde i en smartphone. Glasset er blevet 50% forstærkede, da det er blevet udstyret med et lasersvejset stål lag og samtidig omkredset af et stærkere 7000 Series-aluminiumsbånd i kanten. Ved at omkredse iPhone 8 med et eksklusivt gladindpakning, er det muligt at benytte sig af trådløs opladning. Læs mere omkring teknikken bag trådløs opladning og Apples vision her.
En anden forbedring, der er lavet på iPhone 8, er tilføjelsen af True Tone display til skærmen, som gengiver farverne mere naturligt og giver en bedre skærmoplevelse. Ud over det, er skærmen den fuldstændig samme på iPhone 7 med en høj lysstyrke og dermed klarere farver.
Der er heller ikke meget forskel på dimensionerne af en iPhone 7 og iPhone 8 – kun nogle få millimeters afvigelse. Dette betyder, at man kan bruge rigtig mange af de samme covers og sleeves til begge telefoner. Både iPhone 7 og iPhone 8 er også stænk-, vand- og støvafvisende, hvilket gør, at de kan klare at blive plasket til med vand og endda at være i en meters dybde op til en halv time uden at den kommer til skade. Farvemæssigt findes iPhone 7 i 5 farver, mens iPhone 8 kun findes i 3 farver.
Foto: Apple.dk
Indre forskelle
Den største indre forskel og den vigtigst ændring er opgraderingen af chippen. iPhone 7 har en A10 Fusion-chip, mens en iPhone 8 har en A11 Bionic chip i sig. Hermed er iPhone 8’s ”hjerne” blevet opgraderet, så den arbejder 25% hurtigere end iPhone 7, samtidig med at den også kan vise tredimensionel grafik op til 30% hurtigere. Fordelene ved en A11 Bionic chip er, at den effektivt kan styre sin enorme power på intelligent vis og kan fordele ydeevne på de funktioner og apps, du bruger hyppigst og dermed mindske strømforbruget. Samtidig er chippen udviklet til at bruge maskinlæring i iOS apps, som er en form for kunstig intelligens, der gør det muligt for computeren at lære gennem observationer og genkende personer, steder og genstande.
Kameramæssigt er der heller ikke sket de største ændringer. Begge telefoner har et 12 MP kamera med en blændeåbning på ƒ/1,8, og et ens frontkamera. Dog har iPhone 8 en Slow Sync flash funktion, som kombinerer en langsom lukketid med blitz og fanget bevægelserne bedre på billedet. Videomæssigt kan iPhone 8 filme 4K videooptagelse med både 24, 30 eller 60 billeder pr. sekund, hvor du derimod ”kun” kan optage med 30 billeder pr. sekund med iPhone 7. Hvis du filmer i slowmotionen kan du nu også filme med 120 eller 240 billeder pr. sekund i 1080 p med en iPhone8, mens iPhone 7 kun understøtter slowmotion-video i 1080 p med 120 billeder pr. sekund og 720p med 240 billeder pr. sekund. Samtidigt understøtter iPhone 8 videoafspilning af Dolby Vision og HDR10 indhold.