Nyt styresystem til Mac: Mountain Lion

Oprettet den august 02, 2012 af Caroline Pedersen | 0 kommentarer

Den 25/7 frigav Apple en ny opdatering til styresystem på Mac. Den nye version hedder Mountain Lion og er en opdatering af Lion, hvilket  navnet også antyder. 

Mountain Lion består primært af en lang række små forbedringer og ændringer, og består i sig selv ikke af noget banebrydende. Denne metode med først et redesign og bagefter en finpudsning er set tidligere hos Apple, før Lion herskede Snow Leopard som var en opdatering af Leopard.

Jeg har nu brugt Mountain Lion en lille uges tid, og vil nedenfor gennemgå de ændringer jeg har lagt mest mærke til. Jeg gennemgår ikke alle de nye features, kun dem jeg har påvirket min daglige brug af systemet. Er du interesseret i en fuld feature liste, kan den ses hos Apple her.

 

Notes

Jeg har ikke tidligere brugt Apple’s note program, men eftersom det stod på listen of nye forbedringer, tænkte jeg at jeg ville give det et forsøg. Jeg gik ud fra at jeg kunne synkronisere noter på tvær af Apple enheder, men opdatede til min skuffelse hurtigt at det krævede en @me.com email konto, hvilket jeg ikke har eller er interesseret i. Så det droppede jeg hurtigt.

 

Reminders

Reminders, Apple’s huskeliste program, er nu kommet til Mac også. Det er som udgangspunkt meget basalt og simpelt, men det hele fungere bare. Synkronisering er lynhurtig, og styringen og overblikket meget nemt og intuitivt. Er man ude i mere avanceret brug, kommer det dog til kort, da der mangler muligheder for at prioritere, sortere m.m. Selvom det ikke er så ofte man har brug for det, så er mulighed for lokationsbaserede reminders også en virkelig blæret funktion. Denne funktionalitet blev introduceret allerede ved iPhone 4S lancering, men at man nu kan oprette dem fra Mac siden også kør det en del mere attraktivt at bruge.

Skulle du have misset det, er lokationsbaserede reminders påmindelser som modsat normalt ikke er bundet til et tidspunkt eller en dato, men i stedet til en sted. F.eks. kan du sætte en alarm til at minde dig om at købe ind når du kører fra arbejde, hvilket kan være praktisk hvis du ikke ved hvornår du har fri og derved ikke kan sætte en tidsbestemt alarm.

 

iMessage

iMessage er uden tvivl en af de features jeg har set mest frem til. iMessage forsøger at kombinere beskeder på tværs af iPhone, iPad og Mac. Hvilket er virkelig lækkert, hvis man som mig synes at det er noget mere besværgeligt at skrive sms’er fra iPhonen. Det fungere også rigtigt fint, men fungere udelukkende med andre Apple enheder, dvs. du selv lige skal huske på hvilke af dine kontakter der har Apple enheder og hvem der ikke har, hvilket er lidt besværgeligt. Jeg kunne godt have tænkt mig at den selv generede en liste med dem af mine kontakter som jeg kunne bruge iMessage med, i stedet for at jeg skal prøve mig frem og løbende støde ind i fejl meddelelse om at nummeret eller Emailen ikke bruger iMessage. Har du en kontakt med flere Emails og telefonnumre fremgår de også flere gange,, hvilket virker overflødigt. Når du sender en besked skal du også vælge om du vil sende beskeden til deres nummer eller Email, men når du først har valgt dette, ser det ud til at ende i samme samtale alligevel. Hvorfor så lade mig vælge?

For mig havde den optimale løsning været at man kunne stikke et sim kort i computeren og så bruge den på fuldstændig lige fod med telefonen, men det ser ikke lige ud til det er på trapperne lige foreløbig.

iMessage er bestemt stadig en skridt i den rigtige retning, men det virker lidt som en slags messenger for Apple folk, lidt upraktisk at man ikke kan bruge det til alle ens kontakter.

 

Notification center

Notification centeret fra iPhonen og iPad har nu endelig fundet sin vej til Mac’en. Det betyder at beskeder om nye kalender begivenheder, beskeder, påmindelser m.m. nu popper op øverst i højre hjørne. Ligeledes kan man få et overblik over disse ved at trykke på et nyt lille ikon øverst i højre hjørne, eller ved at placere to fingre til højre for trackpaden og derefter  trækker dem med venstre således at de kommer ind på trackpaden. Alt sammen  meget praktisk og en naturlig udvikling set i lyset af udviklingen af styresystemet til iPad og iPhonen.

 

Speech to Text

Ved at trykke to gange på ”fn” knappen i nedre venstre hjørne af keyboardet, har man nu mulighed for at diktere for computeren, hvorefter dette direkte konverteres til tekst og indsættes hvor du nu end har musen. Det fungere pt. kun på engelsk, fransk, tysk og japansk og kommer højst sandsynligt ikke på dansk lige foreløbig. Det er meget sjovt, men med mindre jeg brækker begge arme bliver det nok ikke så aktuelt at bruge. Det ligner mest det første skridt i at bringe Siri til Mac’en.

 

Alt det andet

Det er også en lang række andre ændringer, men disse er de eneste jeg er stødt på i løbet af ugen. Blandt de andre ting der har fået større ændringer er Safari og Mail. Hele listen over ændringer kan ses hos Apple her.

Placeret i


Næste

Tidligere

Tilføj en kommentar

Kommentarer sendes til godkendelse før de vises