iPhone 5 genveje du ikke kendte
Der er snart ikke det, din iPhone ikke kan, og der er ingen tvivl om, at den er praktisk at have ved hånden. Men efterhånden er både iPhone 4 og iPhone 5 så proppet med smarte genveje, at det er svært at holde styr på alt det, din telefon faktisk kan. Herunder får du forklaret en række smarte funktioner, som du måske ikke vidste, at din iPhone havde.
Shortcuts hos iPhone 5
Har du også ord og sætninger du ofte bruger, og som du egentlig er træt af at skulle skrive hver gang? Her har Apple udstyret din iPhone med en smart funktion, der hedder Shortcuts. Det går ganske enkelt ud på, at du kan lære din telefon en forkortelse for et ord eller en sætning, således at den selv skriver sætningen for dig, når du skriver forkortelsen.
Sådan gør du: gå til settings > keyboard > add new shortcut.
Gem billeder fra nettet på din iPhone 5
Når du er på nettet med din telefon, falder du måske over et billede, du gerne vil gemme. Vidste du, at du nemt og enkelt kan få din iPhone til at gemme billedet?
Sådan gør du: klik på skærmen og bliv ved at holde din finger nede, indtil en menu popper op, hvor du både har mulighed for at kopiere og gemme billedet.
Fravælg forstyrrelser når du behøver det
Af og til kan det være rart at slå opkald og notifikationer fra på din telefon. F.eks. hvis du sidder i møde, skal koncentrere dig om dine lektier, eller når du sover. Faktisk viser forskning at elektronik i sengen kan føre til dårligere søvn og sundhedsproblemer. Apple har udstyret din iPhone med en funktion, hvor du kan slå notifikationsmeddelelser fra, så du f.eks. slipper for at blive vækket om natten. Det er også muligt at slå indgående opkaldt helt fra eller blot at vælge, at kun de vigtigste personer skal kunne komme i kontakt med dig.
Sådan gør du: funktionen kan slås til under notifikationer.
Din iPhone 5 forstår, hvad du siger
For folk med stavevanskeligheder, problemer ved at benytte touchskærmen eller bare for folk, der kan lide et lettere alternativ, har iPhone fået endnu en smart funktion: nu er det nemlig muligt at skrive tekstbeskeder med talens brug. Du skal ganske enkelt blot fortælle din telefon, hvad du ønsker at skrive, og så omdanner din iPhone selv dine ord til tekst og skriver dem for dig.
Sådan gør du: klik på mikrofon-ikonet på dit keyboard og snak løs!
Aktivér Emoji symboler på din iPhone
Emoji symbolerne har efterhånden været kendt længe og er blevet brugt af både Messenger og E-mailsystemer, men nu findes de også i nyere mobiltelefoner som f.eks. Apples iPhone. De er ganske enkle at aktivere, så du kan sende dem i dine beskeder – men husk, at de kun kan ses på andre iPhones og ikke almindelige mobiler eller i E-mails.
Sådan gør du: gå ind under Settings > General > keyboard og rul ned til du findes ’Emoji’. Klik for at aktivere og find dem under knappen med globussymbolet, når du skriver beskeder.
Luk for dine iPhone Apps
Det er ikke altid praktisk at have alting til at stå og køre samtidig, og derfor kan det være smart at lukke ned for sine Apps engang imellem. Vær opmærksom på, at du ikke sletter dine Apps via denne guide, men kun lukker for dem.
Sådan gør du: start med at dobbeltklikke på Home-knappen i bunden af telefonen. Det vil bringe dig til en liste over Apps, der kører. Klik og hold nede på en hvilken som helst af dine kørende Apps, indtil den begynder at vrikke sig, og et minustegn dukker frem. Du har nu mulighed for at lukke alle de Apps, du ønsker.
Lav backup af indholdet på din iPhone
Der er ikke noget værre end at miste vigtig data på sin telefon, eller at komme til at slette alle sine kontakter. Derfor er det smart, at Apple har gjort det muligt at lave backup af indholdet fra din telefon i iCloud - og du kan gøre det, hver gang du har internetforbindelse.
Sådan gør du: gå til Settings > iCloud > Storage & Backup.